LivsMandalaDesign

Dit værktøj til inspiration og indsigt

Mit navn er Ane Azalea og jeg er drevet af en overbevisning om, at vi sammen kan og skal løfte den kollektive energi. Jeg ser potentialet ligge i mellemrummene – det rum, der eksisterer ved siden af vores opfattelser, forestillinger, meninger og begrebsdannelse. I mellemrummet opstår muligheder for forandring med ny forståelse og forvandling. Struktur er for mig essentiel, når vi arbejder med forandringer for virkelig at skabe en reel integration.

LivsMandalaDesign er en metode til at facilitere terapeutiske, organisatoriske og spirituelle processer på en struktureret, legende og let måde.

I Livsmandala Personlig er jeg inspireret af chakraerne og i Livmandala Professionel er jeg inspireret af tilgangen i Regenerativ ledelse og Teori-U.

Symbol for rodchakraet, rødt lotusdesign med sanskritkarakter, cirkler, firkløverform, sort baggrund.

Balance:
Struktur, krop & kraft

Symbol for sakralchakraet i orange og brun med sanskrit bogstav i midten.

Flow:
Glæde, åndedræt & livsenergi

Gult symbol af solar plexus chakra med sanskrit-tegn.

Accept: 
Forvaltning, følelser, & frihed

Grønt Anahata hjertechakra symbol med sanskrit tegn i midten.

Medfølelse: 
Kærlighed, hjertet & taknemmelighed 

Blåt symbol for halschakra med lotusblomst og sanskrit-tegn, repræsenterer udtryk og kommunikation.

Ligeværd:
Sandhed, skabelse & timing

Lilla kronechakra-symbol med sanskrit-tegn, geometrisk mønster, sort baggrund.

Klarhed:
Intuition, stilhed & væren

Grafisk illustration af Sahasrara chakra med lilla lotusblomst, centralt "Om" symbol i midten. Symboliserer kronechakra i spiritualitet.

Fred:
Essens, håb & helhed

© Thea Strange - @oomm.outofmymind

Min livsopgave er at grounde LivsMandalaen

Jeg blev tidligt inspireret af chakraer. Jeg var omkring 18 år, da jeg første gang var i Indien og begyndte at udforske deres energistruktur og dybde. For mig blev det ikke bare en teori, men en inspiration og en livsfilosofi, der har hjulpet mig til forstå både mig selv og verden omkring mig.

Jeg startede på medicinstudiet 18 år gammel, blev læge i 1994 og senere speciallæge i psykiatri i 2003. Gennem årene har jeg arbejdet som psykodynamisk vejleder og mindfulnessinstruktør, og i tre år var jeg ledende overlæge i Regionspsykiatrien i Horsens. 

I dag arbejder jeg for at hjælpe mennesker, der længes efter forvandling. Omdrejningspunktet er facilitering af terapeutiske, organisatoriske og spirituelle processer. Mennesker eller organisationer, der står et sted, hvor de mærker lysten til forandring.

De er villige til at tage ansvar og gøre en indsats for at skabe et liv/en arbejdsplads med mere hjerte, sjæl og mening. De er klar til en kærlig og målrettet proces, der kan åbne døren til både praktiske, følelsesmæssige og spirituelle erkendelser. Jeg vejledes af Anne Sophie Jørgensens citat “Kærlighed er at lære det nødvendige”.

Med udgangspunkt i energien og min intuition følger jeg flowet og lader det guide arbejdet, så vi sammen kan finde frem til det, der virkelig betyder noget. Alt mit arbejde handler om at skabe forbindelser. Forbindelser mellem intention og praksis, mellem mennesker og mellem ego og sjæl. Jeg har talent for at være den, der samler trådene og åbner for nye veje, hvor der før var forvirring eller kaos.

Min livsopgave er at grounde LivsMandalaen. For mig repræsenterer en mandala ikke kun et smukt visuelt mønster, men også en dyb vibrerende energimæssig struktur. Den minder os om, at livet er cirkulært – en uendelig bevægelse af udvikling, balance og forvandling, LivsMandalaDesign er et værktøj til personlig, organisatorisk og spirituel udvikling, der kombinerer chakraernes energistruktur (den personlige del) eller teori-U og regenerativ ledelse (den professionelle del) med praktiske øvelser, medfølelse og refleksion.

Jeg ved, at min essens er gavmildhed. Det mærkes tydeligt i mit hjerte, og det er den essens, der driver mig hver dag. Når jeg ser mennesker åbne sig for nye muligheder og forvandle deres liv, føler jeg, at cirklen fuldendes – ligesom en mandala, der i sin kerne rummer forbindelsen mellem det praktiske og det spirituelle og mellem det personlige og det kollektive.